Gå til hovedindhold Gå til sidefod

Stærk sæsonpremiere

Kvindeserie Vest

En målrig kamp der startede de første par minutter nervøst, med to farlige situationer inden for de første fem minutter i Randers Q's favør, endte fuldt fortjent med en sejr til EfB!

Cheftræner Emil Moesgaard Nielsen og assistenttræner Daniel Pedersen gav efter kampen dette korte resumé til klubbens hjemmeside.

Generelt en fin premiere i Kvindeserievest, hvor vi særligt i de første 25 minutter viste klasseforskel i forhold til en af oprykningskandidaterne i gruppen, og kommer foran 4-0 på 25 minutter (Natasja x2, Sølve + selvmål). Herefter en mere ligeværdig og rodet affære, hvor vi afslutter halvlegen med stillingen 5-2 (Silvia).

Anden halvleg lå mere til Randers, særligt grundet 2 gule kort til os og 2 spillere i undertal 10 minutter undervejs. Perioden slutter 6-4 med to scoringer til Randers og Gudrun med en enkelt scoring til os selv.

De sidste 20 minutter kan bedst kategoriseres som "indianerbold", hvor hverken vi eller Randers formåede at opnå kontrol. En enkelt scoiring bliver det dog alligevel til i denne periode til slutresultatet 7-4 (Victoria).